Jeg jagter den gode handel – det gør jeg på vegne af dig for jeg kan jo ikke køre i alle bilerne selv, trods de fleste købes med hjertet. Men hvad er den gode handel så – i min bog kommer man ikke uden om prisen skal være konkurrencedygtig men ikke nødvendigvis den aller billigste. For den gode handel – kan også være lige den rigtige farve – eller lige den der har lidt ekstra – måske den gode historie. Vigtigt er også at være omhyggelig – sikre man ikke får købt sig en tidligere trafikskadet bil – eller en bil der har levet et hårdt prøvet liv som udlejningsbil. Varianterne er mange og der er meget at holde øje med – det er min opgave at sikre og stå inde for det jeg sælger. Med 30 år i bagagen i bilbranchen og i særdeleshed mange år med 100% fokus på køb og salg af brugte biler – er min baggrund et godt fundament. Jeg har arbejdet meget med video igennem de sidste 6 år - både som præsentation af den enkelte bil – men ofte også som kommunikation i salgsprocessen. Det skaber tillid at vise evt. brugsspor – men der er også en arbejdsglæde i at præsentere en vare man selv syntes rigtig godt om – og overbevise dig som køber om det samme. Købsadfærden har ikke kun i bilbranchen ændret sig de sidste 10 år – mange handler online og er langt mere digitale. Det betyder de fleste købere på forhånd er langt mere bevist om hvad de vil – når vi som bilforhandlere kontaktes. Derfor har jeg såvel de sidste 8 år som nu – gjort lidt op med den traditionelle bilforretning – glashuset er skiftet ud med en lokation som er langt billigere i drift, det betyder du som køber kan gøre en bedre handel og jeg som sælger har sat tid af når vi mødes. Derfor er jeg også kun ved mine biler mod forudgående aftale, kontakt mig gerne for en bilsnak – en videogennemgang eller for personligt fremmøde, så skal jeg nok stå klar. Med venlig hilsen Brian Osbech
Hvorfor købe bil hos Osbech Cars
Biler på lager
Her finder du Osbech Cars

Kontor
Jeg har kontor tæt på hvor jeg bor i Dragør på A.P. Møller Allé – her er kort afstand til motorvej. Her kan du også besigtige en af mine salgsbiler.
For besigtigelse af en af mine biler bookes en fremvisning og jeg har sat tid af til dig.
Adresse
A.P. Møllers Allé 9C
2791 Dragør
Showroom
Jeg har showroom på Holmen København K – ikke langt fra Operaen – her står alle mine salgsbiler.
For besigtigelse af en af mine biler bookes en fremvisning og jeg har sat tid af til dig.
Adresse
Bohlendachsvej 2
1437 København K
